KF-LAN ER LUKKET

Kære deltagere.
Enden er nået – jeg kaster håndklædet i ringen.

Eventyret som blev startet i Køng Forsamlingshus med kun 11 gæster i 2015, og som endte med store udsolgte events før Corona på Det Blå Gymnasium Vestfyn, er slut.

Efter store udfordringer med svingende deltagerantal efter corona, har det ikke været muligt at fortsætte. Den primære grund er økonomien, og med store underskud som stifteren af LAN’et har skulle betale efter hvert event, har jeg ikke set anden mulighed.

Det har været rigtig sjovt at afholde KF-LAN, og jeg har også fået mange venner undervejs, men det har også været hårdt, når opbakningen har svigtet.

Jeg håber at I husker den døgnåbne pølsevogn, og vores mange turneringer. Vi har virkelig haft det sjovt. Det ved jeg, at I også har.

Jeg ønsker hele esportsscenen, specielt vores bekendte i esportsforeningerne, det allerbedste fremover. Uden jer, havde vi aldrig oplevet den opbakning som vi fik og de storstilede events som vi endte med at afholde.

De bedste gaminghilsner,

KF-LAN Crew, og Peter.